Mit navn er Jens Christiansen. Jeg skriver om gadgets, produkter, ting, der irriterer mig og ting, der gør mig glad.
I disse moderne ”trådløs forbindelse”-tider forekommer det mig pudsigt, at vi er så afhængige af kabler og ledninger som aldrig før. Mine apple-produkter skal oplades og synkroniseres, men, hov, hvor er mit lightning-stik og hvordan var det nu? Kunne det både oplade og synkronisere? Og kan det tale sammen med mine micro-usb-enheder? Eller var det et helt tredje stik, jeg brugte der? Det er ligesom om, at jo flere lækre gadgets, vi har fået adgang til, jo mere er der at forbinde, oplade og holde styr på. Det giver egentligt også meget god mening.
På den måde er vores liv, om vi vil det eller ej, i høj grad afhængigt af ledninger og kabler. Det skal simpelthen til, og hvis man eksempelvis ofte bruger USB-drevne enheder, kender man sikkert den til den frustrerende oplevelse, at plastic-klemmen på USB-stikket knækker, og man herefter kan være sikker på, at stikker hopper ud, hvis man så meget som overvejer at flytte den enhed, man nu har sat stikket i. Det er vanvittigt irriterende, men før i tiden var det til at overleve. Man skulle måske udskifte et enkelt LAN-kabel en gang om året eller lignende. Men i og med så mange mennesker bruger deres enheder, når de er på farten - om der så er tale om mobile enheder og eller bærbare computere - er der opstået et interessant marked for highend-produkter, der tilfredsstiller dette ellers ret grundlæggende behov for opladning og synkronisering. Når alt kommer til alt, bruger vi vores telefon til alt lige fra at bestille mad online fra WOLT til at overføre penge til vores venner efter en bytur.
En webshop, der sælger sundhedsprodukter og gadgets, er godt med på denne front. På deres hjemmeside sælger de bl.a. highend-USB-kabler udarbejdet i solidt PVC i lækre, lidt flashy, farver, med magnetiske stik, der kan holde til at blive brugt igen og igen. Der bliver i den grad kredset om detaljerne, eksempelvis er deres Vogue-USB-stik flade, så de er nemmere at rulle op og transportere rundt, og så de ikke i samme grad vikler sig ind i alle de andre kabler, man nu bærer rundt på i sin computertaske. Det er en raffineret detalje, og egentligt bliver sådan et USB-stik jo til en ”nice to have” og ikke længere kun en ”need to have”. For det er da ret nice med et stik, som er holdbart, nemt at bruge og som tilmed ser lidt smart ud, så det matcher den enhed, du bruger. Det er ingen hemmelighed, at det ydre design på bl.a. smartphones er ganske medvirkende til at afgøre, om produktet bliver en succes eller ej, og når først man har været ude og investere i dyrt og lækkert apple-udstyr, hvorfor så nøjes med det slidte gamle grå USB-kabel, som i øvrigt er flækket på langs, fordi det er blevet snoet, drejet og trukket i så mange gange? Nej, det ene skal passe til det andet, siger man jo, og jeg er helt overbevist om, at fremtiden vi byde på endnu flere ”need to have”-produkter, som lige så stille får ”nice to have”-kvaliteter.