20. april 2014

Sådan finder du billige priser på fyringsolie

Af Jan K.

Oliepriserne stiger som aldrig før, og prisen på fyringsolie følger naturligvis med.

At købe billig fyringsolie er efterhånden ved at være noget, der hører fortiden til. Oliepriserne stiger og stiger, og intet tyder på, at priserne vil falde til de niveauer, der engang har været gældende, og som for de fleste var til at betale sig fra.

2012 har været et hårdt år for dem, der har oliefyr, som skal varme boligen op, og 2013 samt de efterfølgende år bliver endnu hårdere rent økonomisk, medmindre oliefyret bliver skiftet ud med en bedre løsning. Derfor er det endnu vigtigere end før at kunne researche sig frem til de billigste priser på fyringsolie.

Det tager lang tid at finde frem til de billigste priser på fyringsolie

At undersøge markedet for hvor de billigste priser på fyringsolie findes er en langsommelig proces. Nogle nøjes med at købe deres fyringsolie på abonnement hos en fast leverandør, mens andre forsøger sig frem med at researche … og det tager tid.

Billig fyringsolie

Tjek også leverandører af fyringsolie

Fyringsolieprisen er en dagspris, dvs. priserne ændrer sig dag for dag, og, hvis du skal have den helt præcise pris, er der absolut ræson i at tjekke der forskellige fyringsolieleverandører, hvis du skal have den helt akkurate dagspris netop i dag.

Herunder er en liste over samtlige danske leverandører af fyringsolie. Tag forbehold for, at der løbende kommer nye virksomheder til, og nogle virksomheder lukker.

AB Fyringsolie
Bedsted
CILAJ
Danish Agro
Dansk Olie Kompagni
DCC Energi
DLG
Brødr. Ewers
Fyringsolie.com
Go’on Gruppen
HK Olie
Hojlund
iNordvativ-olie
Lavprisolie.dk
Metax
Munchoil.dk
Nordjysk Elhandel
Odin Fyringsolie
Oliefyrsmanden
OK
Petro-Oil
Q8
Rabatolie
Seas NVE
Shell
Statoil
Uno-X
WOOD4YOU (anbefales ikke grundet de mange klager på Trustpilot)

Der tages også forbehold for eventuelle fejl og gengangere forstået på den måde, at visse leverandører opretter flere virksomheder eller hjemmesider.

Holddigvarm.dk indhenter priser for dig

Hjemmesiden Holddigvarm.dk er en service, der holder øje med fyringsoliepriser og brændepriser. Du kan på deres hjemmeside se, hvor fyringsolie er billigst her og nu (med forbehold for, hvornår prisen blev tjekket sidst), og derudover kan du tilmelde dig deres nyhedsbrev, så du hver uge kan modtage de aktuelle priser.

Holddigvarm.dk skriver på deres hjemmeside, at de udsender en mail hver uge, men faktisk er det hver anden uge. Ser man bort fra denne lille detalje, lader det til at være en rigtig fint service, omend der ikke står på hjemmesiden, hvor priserne bliver hentet fra. Om der bliver indhentet priser fra samtlige leverandører af fyringsolie i Danmark er ikke til at sige.

Billig fyringsolie kan lokke

Nogle vil gøre næsten alt for at få fyringsolie til en billigere pris, og herunder er nogle af de alternativer folk tyr til:

Billig fyringsolie i Tyskland

Når det kommer til brænde og fyringsolie samt mange andre varer, kommer Tyskland ofte ind i billedet. Skatter og afgifter gør, at fyringsolieprisen i Danmark kan være en del højere end i Tyskland, og her vil det synes fordelagtigt for dem, der bor tæt på den tyske grænse at udnytte det med lidt grænseshopping.

Umiddelbart lader det ikke til at være den bedste løsning, medmindre du bor meget tæt på den tyske grænse, og så skal du endda også huske på, at du ikke må have for meget med. Derudover skal du huske på, at fyringsolie betegnes som værende farligt gods, og det kan du læse mere om i næste afsnit.

Følg dette link til skat.dk om rejsendes indførsel af varer fra andre EU-lande. Her bliver der gjort opmærksom på, at du kun må købe fyringsolie til personligt brug.

Tolderne holder øje med dem, der køber fyringsolie i Tyskland for at sælge det videre – og der er findes flere nyheder om folk, der er blevet taget pga. dette.

Lej en trailer til afhentning af fyringsolie

Må man leje en trailer til at hente fyringsolie, og dermed spare lidt penge?

Det kan du godt, og du kan finde mere om det på plusbutikken.dk. Tanken i en sådan trailer har kapacitet til 440 liter fyringsolie.

Tyveri

At stjæle fyringsolie er naturligvis ikke noget, der kan anbefales – overhovedet! Dette afsnit er blot lavet for at gøre opmærksom på, at der er mange, der stjæler fyringsolie. Sker det i din by, vil du formodentlig kunne læse om det dagen efter i din lokalavis.

Farligt fyringsolie

På et tidspunkt blev der solgt noget ved navn Re-Co fyringsolie. Hurtigt har man fundet ud af, at det er farligt og kan ødelægge dit oliefyr. De billige priser har lokket forbrugerne, og mange ønsker, at de aldrig havde købt det.

Et sidste tip

Brug Trustpilot.dk til at se, hvad folk siger om de forskellige leverandører. Husk, at der altid vil være dårlige anmeldelser, uanset hvilken virksomhed vi snakker om – også hvis det er inden for en helt anden branche. Husk også, at ikke alle leverandører er repræsenterer hos Trustpilot.

Tags: , ,